Tom Stoppard

Tom Stoppard blev født ”Tom Straussler” d.3. juli 1937 i Zlin, Tjekkoslovakiet. I 1939 flygtede han og familien fra nazisterne, hvorefter han, kort før den japanske invasion af Singapore i 1941, flygtede videre til Indien sammen med sin bror og mor. Hans far, Eugene Straussler, der var blevet tilbage, blev dræbt under invasionen. I 1946 immigrerede familien til England, efter Toms mor havde giftet sig med en major fra den engelske hær, Kenneth Stoppard. Som 17-årig forlod Stoppard gymnasiet og begyndte at arbejde som journalist for the Western Daily Press (1954-58) og følgende for Bristol Evening World (1958-60). Han udviste et stort talent for teater-kritik og arbejdede i et par år som freelance teater-kritiker for Scene, et engelsk litteratur magasin, hvor han både skrev under eget navn og under pseudonymet William Boot. Ligeledes begyndte han at skrive høre- og tv-spil og formåede at skaffe sig en agent. Stoppards første tv-spil “A Walk On Water” (1963), blev sidenhen iscenesat under titlen “Enter as a free man” (1968). Igennem de følgende år skrev han en lang række radio-, tv- og skuespil bl.a. ”M is for the Moon Among Other Things ”(1964), ”A Seperate Peace” (1966) og ”If you’re glad I’ll be Frank” (1964). Ydermere skrev han 70 afsnit til BBC-serien ”A student’s Diary: An Arab in London”. Hans første store gennembrud blev med skuespillet ”Rosenkrantz og Gyldenstjerne er døde,”1966, der ved premieren i London, 1967, førte ham ind i superligaen for moderne dramatikere med raketfart. Skuespillet skildrer Hamlet-historien, set gennem de forvildede birollerne Rosenkrantz og Gyldenstjernes øjne, og blev øjeblikkeligt udråbt til et moderne dramatisk mesterværk. I de følgende 10 år skrev Stoppard en lang række succesfulde skuespil, de mest populære inkluderer ”Jumpers” (1972) og ”Travesties” (1974). Ydermere har han oversat en lang række skuespil bl.a. af Mrozek, Nestroy, Schnitzler og Havel og synes overvejende at være stærkt influeret af de polske og tjekkiske absurdister. I 1977, efter et ophold i Rusland sammen med et medlem af Amnesty International, blev Stoppard interesseret i menneskerettigheder, hvilket indlejrede sig i hans værker. ”Every good boy deserves a favour”, (1977), blev skrevet per opfordring fra André Previn og var inspireret af et møde med den russiske eksilerede ven, Viktor Fainberg. Tilsvarende blev tv-spillet ”Professional Foul” (1977) et bidrag til Amnesty Internationals deklaration om ”Bevidstheden fange” i 1977. Øvrige værker inkluderer ”Dogg’s Hamlet”, ”Cahoot’s Macbeth” (1979) og ”Squaring the Circle”(1984). Dog er det ikke alle skuespil, der er politiske. ”Invention of love” (1997) undersøger forholdet mellem den berømte forsker og poet A.E. Housman og den smukke atlet Moses Jackson, der ikke kunne gengælde Housmans følelser. Forestillingen fik vaklende anmeldelser efter premieren i 1997 ved the Royal National Theatre. I forlængelse af Stoppards scenearbejder har han ydermere skrevet en lang række tv-spil bl.a. ”The human factor(1979), ”Empire of the sun” (1978) og ”Billy Bathgate” (1991). Manuskriptet ” For Brazil”(1985), som han skrev sammen med Terry Gilliam og Charles Mckeown, blev nomineret til en Academy Award i 1985 og i 1999 vandt han en Oscar for ”bedste manuskript” for filmen ”Shakespeare in love” (1998), som han skrev sammen med Marc Norman. Øvrige priser inkluderer: John Whiting Award (1967), the EVENING STANDARD Award (1967, 1973, 1975, 1979, 1983), the Italia Prize for radiospil (1968), tre Tony Awards (1968, 1976, 1984), Shakespeare prisen (1979), en Outer Circle Award (1984), og en Drama Desk Award (1984).