Astrid Lindgren

ForfatterKAJSA KAVAT
ForfatterMIO, MIN MIO
ForfatterMIO, MIN MIO
ForfatterPIPPI
ForfatterMIO, MIN MIO
ForfatterMADICKEN
ForfatterSNÖVIT

Astrid Lindgren © Jacob Forsell

Astrid Ericsson voksede op på præstegården Näs i Vimmerby i Småland, der blev forpagtet af hendes forældre Samuel August Ericsson og Hanna Jonsson Ericsson. Astrid var andet barn i en søskendeflok på fire. Fra Astrid var fem år kunne hun læse, og hun læste alt, hvad hun kom i nærheden af. Som trettenårig fik hun udgivet en stil i lokalavisen, hvor hun senere blev ansat.
Som 18-årig og journalistelev ved lokalavisen Vimmerbytidningen blev hun gravid. Barnets far, avisens chefredaktør, ville gifte sig med hende. Hun afslog og flyttede til Stockholm. Sønnen Lars (Lasse) blev født den 4. december 1926 i København. Sønnen var i familiepleje de første år, før han blev hentet hjem til Stockholm. I mellemtiden havde Astrid sparet op af sin beskedne kontordameløn og besøgt sønnen så tit hun kunne. I begyndelsen boede de i det værelse, hun havde lejet, og da der ikke var børnehaver eller dagplejer, var det værtinden, der passede sønnen i dagtimerne. Det efterfølgende forår blev han anbragt hos forældrene på Näs. I Stockholm uddannede Astrid sig til sekretær, fik arbejde som kontorist og stenograf. Hun blev boende i Stockholm resten af livet.
I 1928 begyndte Astrid som sekretær i Motormännens Riksförbund, hvor hun mødte sin kommende ægtemand, Sture Lindgren (1898-1952), som var forbundets kontorchef. De giftede sig i april 1931, og hun tog hans efternavn. De flyttede ind i en toværelses lejlighed i Vulcanusgatan, og Lars blev hentet tilbage til Stockholm. Sammen fik Astrid og Sture datteren Karin i 1934 og Astrid Lindgren holdt da op med at arbejde ude og var hjemme hos børnene indtil 1937. Hver aften fortalte hun eventyr for børnene.
I 1941 flyttede familien til en lejlighed i Dalagatan 46, hvor de havde udsigt over Vasaparken. I tråd med sit beskedne og uhøjtidelige væsen boede hun resten af sit liv i den treværelses lejlighed.
Parallelt med sit store forfatterskab arbejdede Astrid Lindgren fra hun var 40 år og de næste 25 år som forlagsredaktør på forlaget Raben og Sjögren, der udgav alle hendes bøger.
Lindgren har beskrevet sin far, Samuel August, som en stor fortæller, der ned til de mindste detaljer kunne livagtiggøre mennesker, miljø og situationer i det smålandske landskab. Faren var meget vigtig for hende, og flere af hans historier genfinder man i hendes bøger. Forældrenes kærlighedshistorie finder man i Samuel August fra Sevedstorp og Hanna i Hult : barndomsminder og essays, der udkom på svensk i 1975.
Meget af forfatterskabet er præget af opvæksten i Småland i begyndelsen af 1900 tallet. Herfra hentede hun naturen og miljøet til de fleste af sine bøger.
I 1930’erne skrev hun to historier til magasinet Landsbygdens jul. Selve forfatterskabet begyndte med historien om PIPPI LÅNGSTRUMP og varede helt til den sidste bog om RONJA RÖVARDOTTER, der udkom da Lindgren var 74 år gammel.
Historierne om Pippi Langstrømpe begyndte vinteren 1941, da den syv år gamle Karin lå syg med lungebetændelse og bad sin mor fortælle en historie om Pippi Langstrømpe, et navn hun fandt på i øjeblikket. Historierne voksede, men det kneb med at få dem skrevet ned. Først tre år senere, da Astrid Lindgren forvred foden, fik hun nedskrevet historierne med den hensigt at give dem til Karin som gave på hendes ti-års-fødselsdag.
I 1944 udkom Astrid Lindgrens første bog Britt-Mari lättar sitt hjärta, der gav hende andenpladsen i en børnebogskonkurrence. Året efter vandt hun med manuskriptet om Pippi Langstrømpe, som hun tidligere, i en anden version, havde fået retur fra et forlag. Pippi Langstrømpe blev begyndelsen på en ny epoke i børnebogsverdenen, og hun blev et symbol på det frie menneske, der trodser konventioner og autoriteter og befrier barnet og børnelitteraturen for tung moralisme.
For børn har Lindgren skrevet idylliske historier, detektivhistorier og bøger om ensomme børn. Desuden har hun skrevet essays og bøger for voksne, samt billedbøger, sangtekster og film- og teatermanuskripter. Omkring fyrre film er baseret på hendes bøger.