Catherine, en ung og lovende digter, der lider af skizofreni, vender hjem til sin rodede lejlighed efter et hospitalsophold. Hendes forlægger presser hende til at skrive igen, men intensiteten af tankevirksomhed, som dette kræver, fremprovokerer hendes anfald, og hun plages atter af den indbildte stemme. Til en fest møder hun Robert, som er en ung børsmægler. Som deres forhold udvikles, bliver hun mere og mere afhængig af sin medicin for at holde sygdommen nede og opretholde noget der ligner en normal tilværelse. Ironisk nok kommer pillerne, samtidigt med at de blokerer for hendes ”stemme”, til at kvæle hendes kreative impulser og det talent, som har givet hende mest glæde. I et forsøg på både at håndtere sit forhold til Robert og det kunstneriske behov, nedtrapper hun sin medicin, men da hendes sygdom igen bliver synlig, bakker Robert ud. I en knusende slutningsscene strør Catherine pillerne ud på gulvet og indser den uundgåelige sandhed i, at hun kun kan være én person og ikke to, hvorefter hun ubønhørligt glider tilbage i galskaben.
