Abells gennembrudsarbejde fra 1935 er stykket om tredivernes lille kontormand, lønslave, der under truslen om arbejdsløshed må trælle på kontoret, hvor arbejdet er blevet tomt og mekanisk.
Larsen har den fordel frem for de andre på kontoret, at han trods slavetilværelsen kan fornemme et indhold i livet, ”en melodi på bunden af det hele”. Han er nemlig forelsket. Og sammen med sin pige, Edith, vil han forlade kontoret og gå ud i livet. Men svigermoderen argumenterer med fast arbejde, god lejlighed, gedigent bohave og kaffeskeer i Herregårdsmønster og Larsen forvandles til afrivningskalender, pæn mand, fantasiløst vanemenneske, der lever livet ”med hovedet i en kop kaffe og fødderne på en borgmesterstang”. Edith vil ikke se sit ægteskab ende på den måde. Hun gør oprør og tvinger sin Larsen til det samme: På jagt efter melodien.
I anden akt oplever vi, hvordan de længe leder forgæves, skønt melodien, symboliseret ved tre søde unge piger, hele tiden er om dem. Hverken hos præsten eller i ideologierne finder Larsen melodien og opsøger i stedet døden. Men døden vil ikke lade sig bruge som en billig løsning og henviser Larsen til at samle melodien op, men uden at give ham noget svar på, hvor han kan finde den.
Dog vender Larsen senere tilbage til livet, hvor han i desperation over de mislykkede forsøg gør oprør og ender i detentionen. Her indser han, at det var hans egen angst, angsten for ikke at være den pæne mand, livsangsten, der gjorde ham uimodtagelig for melodien.
Edith har haft bedre held med sig og bringer melodien (åbenhed, umiddelbarhed, medmenneskelighed, livsmod, fællesskab) med hjem til Larsen, der nu er sluppet ud af kachotten.
