Brødrene Albert og Eugen Züst er ansat som brandmænd på et teater og med kunsten mod ryggen har de dem med at døse hen. En drøm bringer dem mod himlen, til Fuglebjerget, hvor de kan være lige præcis det gerne vil være. De er store i munden og måske endda hemmelige kunstnere. I Urs Widmers stykke udviskes grænserne mellem drøm og virkelighed, fortid og nutid. Hvad der bliver tilbage er drømmenes, længslernes, frygtens og erindringens virkelighed.