En dystopisk vision af fremtiden skrevet i Sibylle Bergs anarkistiske komediestil: De sidste overlevende mennesker holdes indespærrede på en slags sindssygehospital, hvor de overvåges af robotter, der har overtaget verden. Teksten er en dialog mellem mennesker og maskiner om den perfekte tilværelse i den digitale tidsalder, om det stressramte liv og alle de irrationelle situationer, mennesker sætter sig i. Om menneskenes savn af ’den gamle verden’. Et morsomt skuespil der sit dystre tema til trods ikke er spor deprimerende.
