En monolog om identitet og hjemland skrevet i prosaiske vers og manisk “vi-form”. Kilden til dette væv af citater er den idealistiske filosofi og poesi, der betragtes som den tyske nationalismes grundlag. Tekster af Hölderlin, Hegel, Heidegger, Fichte, Kleist samt uddrag fra RAF breve er monteret til en fascistisk diskurs, som under tiden modarbejder og ligefrem fordrejer betydningen af den oprindelige tekst.
