VAGABONDERNE PÅ BAKKEGÅRDEN

OriginaltitelVAGABONDERNE PÅ BAKKEGÅRDEN
KategoriMusical
AldersgruppeEnhver aldersgruppe
Cast32 totalt (8 D og 24 H)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationVerdensomspændende repræsentation
ForfatterMorten Korch

ange husker sikkert Poul Reichardt med sangen “Er du dus med himlens fugle” i filmudgaven fra 1958. Nævner vi navnet Morten Korch, er der heller ingen tvivl om, at vi har at gøre med en sand dansk klassiker. Denne musicaludgave er foruden de kendte sange fra filmudgaven tilført en række kendte danske sange, der er med til at gøre forestillingen både let, festlig og fornøjelig, samtidig med, at det Morten Korch’ske forbliver intakt.
Vi befinder os på Bakkegården, hvor Anna er blevet enke, og den daglige drift er overtaget af hendes usympatiske svoger Jonas, der har skumle hensigter. Heldigvis ankommer de tre vagabonder Klinke-Hans, Staldkarlen Anders og Annas tidligere beundrer, Martin, der tjente på Bakkegården i tidernes morgen. Martin vil gerne hjælpe Anna, men det er ikke let som fattig vagabond. Imidlertid husker Klinke-Hans svagt at han engang havde en bankbog, som han gravede ned. Men hvor kan den bankbog dog være?!
En rigtig god dansk familiekomedie!