Denne monolog bygger på romanen af samme navn, der i 1995 indbragte Einar Már Gudmundsson Nordisk Råds Litteraturpris. Det er den skizofrene Pauls beskrivelse af sin egen fødsel og tragiske død – og alt det, der skete derimellem. Fra barndomsoplevelserne i middelklassefamilien i 50’erne til de turbulente 60’ere med de groteske balladefester, de første erotiske erfaringer, drømmene og forhåbningerne, til livet som psykotisk, gemt væk bag sindssygehospitalets mure og for altid bortdømt fra de normales selskab.
