April og Maj cykler syngende til og fra skole. To helt almindelige blåøjede danske teenagetvillinger. Alt er i den skønneste orden. Altså bortset fra, at de synger nazistiske propagandasange.
I en verden hvor ensomhed blandt unge er et stigende problem, afspejler nynazismen noget meget menneskeligt og genkendeligt: Angsten for at være lille og alene, og behovet for at hævde sig for ikke selv at være nederst i hierarkiet. En angst og fordømmelse der gør udsynet småt. Et os mod dem. Et dem mod os.
