Christian Lollike tager udgangspunkt i Karlheinz Stockhausens kendte citat: at terrorangrebet mod WTC i 2001 er det største og mest ultimative kunstværk nogensinde. Et kakofonisk kor af fire rodløse unge diskuterer underværket, alias 9/11, og Vestens efterfølgende reaktioner. Dette er skarp analyserende civilisationskritik med hårdrejsende terrorbeskrivelser og referencer til happenings og Hollywood-film. Skuespillet handler om terror, tro og ungdom – men det romantiserer ikke terrorisme. Til gengæld stiller det spørgsmålstegn ved, om den vestlige verden selv skaber terroristerne.
