Tereus vinder Pandions datter, Procne, i spil, men voldtager imidlertid dennes søster Philomela, der sammen med Procne tager en grusom hævn. Procne dræber sin søn og Tereus spiser ham som soupér surprise. Med Laurens tekst står man overfor et sceneværk af usædvanlig kraft, lidenskab og poetisk dybde.
