I en stærkt koncentreret form skaber Churchill, ved hjælp af en række Magritte-inspirerede scenesketches, det på én gang uforudsigelige og genkendelige: De har alle titler, som bekendtgøres for publikum – ’Krigen i Bosnien’, ’Den nordiske fredsproces’, ’Hong Kong’, ’Pornografi og censur’, men hvad man ser på scenen er noget ganske andet.
