The Notebook of Trigorin er en bearbejdelse af Tjekhovs Mågen. I Williams’ udgave er det den udslidte forfatter Trigorin, der er i fokus. Han er nu biseksuel og endnu engang udfoldes konflikten mellem Irina Arkadina, Nina, Constantin og Trigorin, men denne gang er handlingen hensat til de amerikanske sydstater.