I 30 år har de overholdt aftalen, om at hun giver ham seksuelle ydelser mod, at han sikrer hende et hjem og en fast indtægt. Dengang bad hun, en højtuddannet, intelligent kvinde og aktiv feminist, sin velhavende elsker om at underskrive et dokument, der definerede deres ukonventionelle livsstil: The Mistress Contract. Var hendes forslag et bedrag mod alt hvad hun og kvinderne i hendes generation havde kæmpet for, eller var det modigt, ærligt og radikalt? Stykket er baseret på et anonymt pars virkelige båndoptagelser af samtaler om deres forhold optaget over flere år.