THAT FACE

KategoriSkuespil
AldersgruppeVoksne
Cast6 totalt (4 D og 2 H)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationNordisk repræsentation
ForfatterPolly Stenham

“This is one of the most astonishing debuts I have seen in more than 30 years of theatre reviewing. Its author, Polly Stenham, just 19 when she wrote a play that sent me reeling into the night […] In every respect this is a remarkable and unforgettable piece of theatre.”- Daily Telegraph. Polly Stenham fremviser i sit stærke debutstykke en bemærkelsesværdig forståelse for dramatisk motiv og drivkraft. Det er et sort komisk portræt af en dysfunktionel familie i frit fald. Vi møder to skilsmissebørn overladt til sig selv af en desperat husmor. Mens datteren, Mia, der står til bortvisning fra kostskolen, stræber efter at løsrive sig fra alle, undtagen broderen, synker han dybere ned i et skræmmende ødipalt rollespil, da han prøver at håndtere sin alkoholiske mor på egen hånd. Da den fraværende far vender hjem fra USA, bukker sønnen endeligt under da han opdager, hvor skamløst moderen udnytter ham til at udfylde det hul faderen, efterlod. THAT FACE havde urpremiere på Royal Court Theatre i april 2007 og fremstår som et af de mest velanmeldte britiske skuespil i lang tid. For stykket modtog Stenham Evening Standards 2007 Charles Wintour Award, Critics’ Circle Award for Most Promising Playwright samt 2007 Best New Play TMA Award. Opsætningen overførtes til West End (Duke of York’s Theatre) i maj 2008. ”Remarkable” – Variety.