TALESPIN (MARÍU SÖGUR)

OriginaltitelTALESPIN (MARÍU SÖGUR)
KategoriSkuespil
AldersgruppeVoksne
Cast5 totalt (2 D og 3 H)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationVerdensomspændende repræsentation
SprogEngelsk

Omkring et bord sidder fem mennesker og hygger sig oven på en god middag. Samtalen er livlig da ingen har set hinanden i lang tid. I huset bor Ernest og dennes kone Stephanie. De har inviteret hendes lillebroder, Martin, og deres fælles barndomsveninde, Mary, og hendes kæreste, Donald. Snart ændrer den gode stemning sig, da fortiden langsomt sniger sig ind på de involverede og forvandler deres liv til et helvede af bekendelser. Søskendeparrets fader er efter sygdom afgået ved døden og snart kommer det frem at han over 5 år voldtog Mary og gjorde hende gravid med en efterfølgende abort, der resulterede i at hun ikkke længere kan få børn. Martin, der aldrig kunne se ham i øjnene, måtte flygte til udlandet mens Stephanie febrilsk forsøgte at holde stumperne sammen af det, som engang var så godt – trygheden, kærligheden og legen. Men lege kan være farlige – specielt når den mystiske Mary igen begynder at spinde på sine uhyggelige børnehistorier, der tager magten over de to søskende. Hvorfor vender Mary tilbage til huset for at hævne sig. Hvorfor måtte det aflåste hjørneskab stilles i kælderen. Og hvorfor tiltrækkes Ernest af kælderen, hvor faderen fremkaldte sine billeder? Mange af disse spørgsmål giver Thorsteinsson svar på i denne snedigt sammensatte gyser hvor ingen ved hvad der er sandhed og fantasi. Stykket trak stor opmærksomhed ved readingen på Scandinavia On Stage i New York i April 2001.