SWALLOW

OriginaltitelSWALLOW
KategoriSkuespil
AldersgruppeVoksne
Cast3 totalt (3 D)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationNordisk repræsentation
ForfatterStef Smith

Anna har ikke forladt sin lejlighed i månedsvis. Hun er holdt op med at spise og er i gang med at smadre sin lejlighed stykke for stykke. Rebecca er så rasende over, at hendes ekspartner har fundet en anden, at hun vender vreden mod sig selv og drukner sig i alkohol. Samantha kæmper for at blive Sam: Den mand, hun føler sig som indeni. Trioens individuelle tilværelser samles i et fletværk af relationer og de skrammer, kvinderne påføres, udvikler sig til et åbent og blodigt sår. Det er nærliggende at tænke på Sarah Kane, men teksten står helt for sig selv i en glasskårslignende lyrik, der skærer rent igennem hjertet med poetisk præcision. Den Olivier Award vindende Stef Smith finder det komiske i det tragiske og leverer et bemærkelsesværdigt godt stykke med store udfordringer til 3 kvinder.