Handlingen foregår i et hjem lige så hektisk som en banegård i myldretiden. Her bor Irene og Harry med deres tre børn og bedsteforældrene. Vi følger familien gennem en hæsblæsende hverdag: telefonen og dørklokken kimer uophørligt mens gæster og hårde hvidevarer finder vej ind og ud af lejligheden. Stykket er en satire over det hastige moderne liv og minder stilmæssigt om dramaturgien i en amerikansk soap opera.
