Tennessee Williams’ Pulitzer Prize-vindende mesterværk har været ophav til megen polemik, siden det blev skrevet for mange år siden. Det er historien om den falmede skønhed Blance Dubois, hvis desperate storhedsillusioner bliver knust af hendes jordnære og realistiske svoger, Stanley Kowalski. Stykket berører problematikker som gensidig seksuel afhængighed, mentalt sammenbrud samt voldtægt og er til tider foruroligende i sin brutale ærlighed. Anmeldere har tolket dette trykkende stykke som værende alt fra en kritik af konflikten mellem Nord og Syd i efterkrigstidens Amerika til en skrapsindig kommentar på kampene i Williams’ liv som homoseksuel. Billedet af Stanley, som i fordrukken tilstand brøler til sin hustru Stella, og Blance, der fortæller hvor afhængig hun altid har været af fremmede menneskers venlige væsen, er blevet en så fast del af den amerikanske bevidsthed, at de er genkendelige selv for dem, som ikke er bekendt med selve Williams’ arbejde.
