STELLA – DAS BLONDE GESPENST VOM KURFÜRSTENDAMM, Stadttheater Ingolstadt 2017 © Paul Voigt

STELLA – DAS BLONDE GESPENST VOM KURFÜRSTENDAMM

KategoriMusical
AldersgruppeVoksne
Cast7 totalt (2 D og 5 H)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationNordisk repræsentation
ForfatterPeter Lund
SprogEngelsk, Tysk

Stella Goldschlag er 20 år gammel, da Hitler erklærer, at Berlin skal gøres ’jøde-fri’ én gang for alle. Den jødiske Stella er blond og ung og smuk, og hun vil være sangerinde i Amerika, eller filmstjerne som Marlene Dietrich. Men i stedet for en stjernekarriere får Stella udleveret en gul stjerne, hun skal sætte på sin frakke. Da hendes forældre bliver anholdt, går Stella – ligesom 8000 andre berlinske jøder – under jorden. Men for at forhindre forældrenes deportation og visse død, indleder hun et skæbnesvangert samarbejde med Gestapo!
Efter krigen stilles den nu 35-årige Stella for retten, anklaget for forbrydelser mod menneskeheden. Hun sigtes for at have hjulpet Gestapo med at opspore mere end 300 af sine jødiske trosfæller, som efterfølgende blev sendt i døden i de nazistiske udryddelseslejre. En stikkeraktivitet, hun tilsyneladende fortsatte med, selv efter det stod klart, at hendes egne forældre ikke kunne reddes. Men ingen ved, hvad der virkelig skete. Og Stella selv forholder sig tavs som graven!

Wolfgang Böhmers musik er blevet beskrevet som lydsporet til UFA-filmen, der aldrig blev lavet: en uimodståelig blanding af så forskellige stilarter som senromantik, chansons, ekspressionisme, Kurt Weill og Comedian Harmonists – og med indslag af ragtime, vals, march, swing og folkemusik.

Uropsætnigen af STELLA – DAS BLONDE GESPENST VOM KURFÜRSTENDAMM på den velrenommerede Neuköllner Oper ryddede bordet ved uddelingen af ’Deutscher Musical Theater’-priserne i 2016, idet den løb med hele 6 hovedpriser, og musicalen er af pressen blevet beskrevet som ”virtuos, skarp og helt igennem nutidig”.