Det kan synes modsigende, at en tekst der handler om en autistisk pige, som dør af cancer, kan være smuk, men drømmer man – som den otteårige Spoonface – om at dø som de smukke operadivaer, så er det tilfældet her. Spoonface Steinberg blev oprindeligt skrevet til BBC, men overførtes snart til scenen. Det er et drama om en prosaisk og klarsynet lille pige, som gestalter sin egen personlige version af meningen med livet.