Hvordan ville livet se ud, hvis det bare blev ved og ved? Hvis ikke døden en dag indtraf som et beskyttende værn mod evighedens sårbarhed? For Uwe, Christiane og Dagmar er der ingen vej ud. De er undfanget i kolber i laboratoriets Store Ægspind og har evigt liv. Måske derfor interesserer de sig sådan for Malthe, der passer sine fugleedderkopper i sin lejlighed, indtil sirenen lyder, og det banker på døren. Malthe er spøgelsesbilist og et af de sidste mennesker. Uwe, Christiane og Dagmar er kommet for at bringe ham hen til Hjemmet. Her samler man de sidste mennesker, så de kan tilbringe deres sidste dage sammen, men ud over Malthe og plejeren Uwe er der tilsyneladende tomt på Hjemmet. Den 107-årige spøgelsesbilist er nysgerrig på de nye mennesker, og langsomt trænger han sig ind på deres liv, der er gennemsyret af den dødsangst, som Det Store Ægspind ikke har fået fjernet. Ofte taler de tre kloner om kvinden Harmonia, den bortløbne spøgelsesbilist. Malthe spidser ører. Måske er hun stadig i live et sted ude i skoven?
