SKAMMERENS DATTER 1 (THE SHAMER’S DAUGHTER 1)

KategoriMusical
AldersgruppeEnhver aldersgruppe
Cast14 totalt (7 D og 7 H)
KommentarEnsemble 3D/3H
Variabel cast størrelseJa
RepræsentationVerdensomspændende repræsentation
Bearbejder
Sangtekstforfatter
Bearbejder
Komponist
SprogDansk

Dialog                                  Sune Vibæk Svanekier

 

Dinas mor er Skammer, en person, der ved at se dig i øjnene kan læse den skam og de hemmeligheder, du bærer rundt på. Dina har arvet sin mors evner – og føler sig af den grund udenfor i den lille landsby, hun bor i. For hvem vil være ven med én, der kan se alt det, man prøver at skjule?

Men da der en dag bliver sendt bud efter Dina – fordi fyrsten af Dunark er blevet myrdet – får hun endelig mulighed for at bruge sine kræfter i en god sags tjeneste: Drakan, den døde fyrstes nevø, har en mistanke om, at det er fyrstesønnen Nicodemus, der har slået sin far ihjel, og han vil have, at Dina ser ham i øjnene og læser hans skyld.
Problemet er, at Nicodemus virker oprigtigt uskyldig. Så hvem er så morderen? Og hvorfor bliver Dinas mor holdt indespærret? Og hvad er det med de uhyggelige drager, Drakan holder i Dragegården?

”Skammerens Datter” er en fantasy-fortælling med musik og magi, men det er også en historie om at komme overens med sig selv og måske finde sin bedste ven. Den bygger på bogen ”Skammerens Datter” af Lene Kaaberbøl, og er skrevet og komponeret af musical-trioen Høg·Aagaard·Svanekier.