De sidste 7 sekunder i en amerikansk jagerpilots liv før hans bombemaskine styrter til jorden. Han er på vej mod sit mål. Foran ham er flyets svigtende computer; under ham er ørkenen; i sit hoved billeder af hans familie: Marge, der handler ind; børnene, der leger; Marge foran fjernsynet … Dette er et sørgmodigt komponeret oratorium, hvor den provinsielle amerikanske hverdag smeltes sammen med det glohede krigshelvede. Uropført på Schauspielhaus am Pfauen, Zürich i 2003.