[sic] er latin og benyttes i forbindelse med citater og angiver ord, der enten er stavet eller brugt forkert. Forfatteren går tæt på tre unge storbymenneskers kommunikationsproblemer og indbyrdes misforståelser: Theo er komponist og skal skrive en kommerciel jingle til en ny rutsjebane i en forlystelsespark. Hans mål er at komponere noget virkeligt kedeligt, så turen vil opleves mere spændende. Babette, en arbejdsløs akademiker, har store planer om at udgive et kompendium, der optegner det 20. århundredes historie ud fra malplacerede verbale udbrud fra politiske ledere verden over. Frank er fordybet i et brevkursus med bøger og bånd om, hvordan man bliver auktionarius. De tre naboer driver ind og ud af hinandens liv og lejligheder. Således dannes en don quijotisk treenighed baseret på mistro, ugengældt kærlighed, ensomhed og lånte penge. Sproget samler sig i eT slags verbalt kalejdoskop af ord og sætninger, der klynger sig sammen for så at hvirvles rundt og manifestere sig i nye konstellationer.
