SEMI-DETACHED

OriginaltitelSEMI-DETACHED
KategoriSkuespil
AldersgruppeVoksne
Cast9 totalt (4 D og 5 H)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationNordisk repræsentation
ForfatterDavid Turner

4 D / 5 H
Farce/komedie

Personerne i stykket er ikke portrætteret naturligt, men er snarere karikeret af nutidens typer. Som i de ældre komedier antyder deres navne deres identitet (Midway, Makepiece, Freeman, etc.). Prototypen på en husejer i The Midlands, Fred Midway, kravler ihærdigt op af den sociale rangstige; autodidakt gennem brevkurser, sin materielle målestok, sin veltalenhed, selvindsigt og patetiske tro på sig selv. Han udgør det brillante midtpunkt i et højst underholdende og satirisk stykke.
Familien Midway er en familie på farten. Takket være Fred Midways energiske succes med at sælge forsikringer, har familien lagt deres beskedne begyndelse bag sig og har nu etableret sig som solide medlemmer af den hastigt voksende middelklasse. Ved at vende hver eneste mulighed til egen fordel bevæger Fred sig fremad og opad, og det lykkedes ham at få sin yngste datter gift med den åndsforladte søn til en velhavende familie – men der opstår problemer, da April, den gifte datter, annoncerer, at hun agter at lade sig skille fra sin holdningsløse ægtemand, fordi han står til at blive gjort arveløs fra sin rige onkels forestående ægteskab. Fred overtager kommandoen og sammen med sin hustru, Hilda, som er hans tillidsfulde hjælper, kaster han sig ud i en heftig kamp. På trods af et par desperate øjeblikke hvor hans snedighed truer med at svigte ham, lykkedes det ham at rage kastanjerne ud af ilden med mesterlig og ufejlbarlig egoisme. Det hele falder ud, som han vil have det – eller gør det? Som stykket ender, får vi følelsen af, at selv Fred begynder at tvivle en smule på, om livets sande værdier måske findes andetsteds end i de mål, han så voldsomt har efterstræbt.