Turrinis første større skuespil fra 1973 er skrevet på dialekt. En ung arbejder er på første stevnemøde med sin nye kæreste. De ankommer til en losseplads i hans hjemmelavede sportsvogn. Den unge mand udlever sine aggressioner ved at jage rotter og lærer sin kæreste, hvordan man skyder med riffel. I forsøg på at magte deres følelser, afmonterer manden og kvinden alle civilisationens begrænsninger – falske øjenvipper, falske tænder, parykker, sminke, penge og tøj. De kaster sig ud i en ekstatisk og lidenskabelig dans midt i skraldet. Til slut skydes de af to forbipasserende rottejægere. Turrini kombinerer den gamle tyske tradition for naturalistisk socialt drama med anti-auktoritære stemninger i film som fx Easy Rider. Turrinis skuespil tilsigter at chokere det borgerlige publikum og demaskere 1970’ernes undertrykkende kapitalisme.
