Denne monolog kan spilles af en kvindelig skuespiller på 40-60 år. Katrina venter besøg af sin gravide datter og svigersøn. Mens hun dækker bord gennemlever hun sin fortids kærlighed katalyseret af fjernsynets visning af en film, som hendes afdøde ægtemand Runar, medvirkede i. Den blev indspillet på den tid de mødte hinanden og hvor den uerfarne og kærlighedshungrende Katrina kastede sig i hans arme i den overbevisning, at han var den samme som karakteren hun havde lært at kende i filmen. Men han gjorde hende gravid og forlod hende til fordel for den kvindelige hovedrolleindehaver i filmen. Tre år senere kom han tilbage. Hun ægtede ham, men hendes kærlighed og ømme føelelser var forsvundet i skuffelsen.
