Handlingen følger to musikere, en kvindelig pianist og en mandlig violinist, som øver på Brahms’ sonate for violin og klaver op. 78. De har mere til fælles end blot musikken for visse forvirrede følelser er indblandet, kærlighed eller blot tiltrækning – eller måske slet ikke noget. De to personer bevæger sig fra noget varmt til noget koldt, fra håbet om at kunne realisere en slags kærlighed over tvivlen og fornægtelsen til et køligt, forretningsmæssigt arbejdsfællesskab. Det ligger i stykkets konflikt, at karaktererne slet ikke aner, hvordan de skal udtrykke sig selv, så den anden forstår det. De to voksne stemmer spejles af to barnestemmer, en pige og en dreng, som udtrykker længslen efter lykke og medmenneskelig forståelse.
