Rechnitz er en østrigsk by ved den ungarske grænse. På Schloss Rechnitz holdt grevinden, den 25. marts 1945, en fest for SS-officerer, ledende Gestapofolk og lokale nazikollaboratører. Ved midnatstid blev omkring 200 jødiske tvangsarbejdere drevet sammen og skudt ned af en flok døddrukne gæster. Gerningsmændene flygtede (grevinden døde i Schweiz i 1989), Den Røde Armé gik over grænsen og Schloss Rechnitz gik op i flammer. Efter krigen forsvandt alle spor efter massakren og ingen blev straffet. Ligene har man endnu ikke fundet – og er man overhovedet interesseret i det? Elfriede Jelinek begiver sig på jagt efter sporene, men ikke som historiker. På baggrund af Luis Buñuels ”El Ángel exterminador” har hun opbygget en tekstmasse, hvor et kor af festklædte sendebud i gentagelser og variationer beretter om den grusomme handling og forsøger at udtrykke det usigelige. Uropført på Münchner Kammerspiele i 2008 og solgt til opførelse i Stockholm. ”Grandiose künstlerische Komplizenschaft […] Jelinek begegnet dieser Mauer des Schweigens mit einem 100 Seiten starken, nach bewährter Manier wild assoziierenden Textschwall, aus dem Jossi Wieler für die Kammerspiele eine zweistündige Spielfassung herausgeschält hat. Was Jelinek hier unternimmt, ist keine Vergangenheitsbewältigung, kein Aufarbeitungskommando zur Klärung einer Gräueltat, sondern die Aufdeckung eines Dilemmas, bedeutet doch jeder Versuch von Bewältigung auch eine Form von Gewalt.“ – Die Zeit
