Asmussens debut på radioteatret i 1991. Seks stemmer, fordelt over tre generationer (ungdommen, midtvejsstadiet, alderdommen) taler om sansninger, erkendelser og følelser – om had og kærlighed, jalousi og den svigtende tro på eksistensens mening. En af stemmerne tilhører en mand, der gennem en slags selvterapi, søger at mane billedet af den elskede frem og tale hende tilbage. En anden stemme er en gammel mand, som lyver sig døv for at slippe for sin familiære omverden, så han kan sidde i parken og studere de unge, solbadende piger. En tredje stemme ser alting udefra, beskrivende noget, der i en eller anden forstand er en indviklet begivenhedsrække omkring et selvmordsforsøg.
