Det er blevet hævdet, at Michael Frayn’s globale succes med COPENHAGEN har banet vejen for skuespil tilsyneladende baseret på intellektuelle, filosofiske temaer. Eksempelvis David Auburn’s PROOF, som er en stor succes hos publikum og presse i USA. Så enkelt er det ikke. Uden en spændende, dramatisk historie fanger det ikke et stort publikum og det er hvad PROOF formår.
Det matematiske geni, Robert, er netop død; han blev sindssyg i sine sidste år, men blev plejet af datteren Cathrine, som af den grund opgav sin egen karriere som matematiker. Catherine fejrer med et glas champagne sin fødselsdag, men vækkes – næsten som i “”Hamlet”” – til dåd af sin døde far. Hal, en matematikstuderende, som er forelsket i Catherine, mener at have fundet et epokegørende “”bevis”” blandt faderens efterladte notater. Indtil Catherine påstår, at det i virkeligheden er hendes bevis, ikke faderens. Også Catherines søster, Claire, spiller en væsentlig rolle i dette på flere planer meget spændende drama.
