Arthur Adamov regnes for en af de bedste indenfor avantgarde teater. Stykket handler i lighed med hans tidligere dramaer om menneskers ensomhed og mangel på mening i livet. Her er det spilleautomaten som har alle personerne i sin hule hånd. Ingen kan løsrive sig fra besættelsen; man kan håndtere automaten på forskellige måder, forbedrende eller forværrende, men alle måderne er meningsløse, fordi det ikke fører til noget.