De fleste af teksterne i denne fragmentariske monolog består af stort set uforandrede Strindberg-citater hentet fra efterladte breve fra perioden efter skilsmissen fra Frida Uhl til lige inden Infernokrisen. Vi skriver cirka 1896, men materialet synes forunderligt moderne: desperation, personlige skuffelser, bristende selvtillid og fortvivlelse er nogle af de ting denne tekst beskæftiger sig med. Vi ser en mand med 100 tanker, men han kan kun udtrykke én ad gangen. Det er en abstrakt monolog, som afspejler hvordan der kunne se ud inde i hovedet på et menneske – tekstfragmenter og dele af tanker, som slår imod hinanden og skaber nye betydninger i et uforudsigeligt forløb. En stor succes på Dramatens Elverket i 2004.
