En tidlig enakter fra 1937, som foregår i omklædningsrummet under et boksestævne og som handler om to boksere – en ældre (The Palooka) og en yngre (The Kid), der skal ud i sin første professionelle kamp. Stemningen er spændt! Før han skal ud og kæmpe, fortæller den ældre bokser historien om stormesteren, Galveston Joe. Den unge bokser er nervøs. Da den ældre er gået i ringen opdager den unge, at han lige har stået ansigt til ansigt med selveste Galveston Joe.
ONE ACTS BY TENN er en række énaktere af Tennessee Williams, skrevet i 30’erne og 40’erne. De kan opføres enkeltvis eller sammen med andre. Ved opførelser i USA har man kaldt forestillingerne 5 BY TENN eller 8 BY TENN.