Under pseudonymet Pauline Réage, skrev Anne Desclos ”Histoire d’O” (udgivet 1954) som en serie breve til sin gifte elsker, litteraten Jean Paulhan, i en periode hvor hun frygtede, at han var på vej til at forlade hende. Den er blevet en pornografisk klassiker i de Sades ånd, men også en feministisk klassiker, som på forførende vis gestalter det perverterede i et forhold, som udelukkende eksisterer på den ene parts vilkår. Handlingen i Asmussens dramatisering udspiller sig i et fotoatelier. I spillet mellem aktør og beskuer, mellem ekshibitionist og voyeur, er hverken manden eller kvinden det, de udgiver sig for at være. O’s krop stigmatiseres og fyldes af sære mærker, der rækker langt ind i sjælen. Husholdersken blotter de forfærdeligste hemmeligheder, og den unge model taber snart alle sine masker, når O sammen med sin mandlige elsker begiver sig ud på drifternes drømmende dyb. Det, der starter som en uskyldig leg med erotik og begær, bliver snart til brændende alvor, fantasi bliver til grusom virkelighed og fører personerne længere og længere ud.
