OM ET ØJEBLIK

OriginaltitelOM ET ØJEBLIK
KategoriSkuespil
AldersgruppeVoksne
Cast5 totalt (5 D)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationVerdensomspændende repræsentation
SprogSvensk, Tysk

Hvad er kvinden egentlig for en størrelse? Det satte Betty Nansen Teatret sig i 2006 for at undersøge og startskuddet var en række annoncer, hvor teatret efterlyste kvinder, der havde lyst til at dele et afgørende øjeblik med offentligheden. De mange interviews, telefonsamtaler, e-mails og breve, som fulgte i kølvandet, blev derefter givet til Peter Asmussen, som forfattede et brutalt, bizart, morsomt og tankevækkende stykke om fem forskellige kvinders liv spændt ud i en venten mellem livet og døden. I et patchwork af livsøjeblikke skildres sorger, lykkestunder, opture og nedture, banale øjeblikke og absurde hændelser fra helt almindelige menneskers ualmindelige liv.