Stykket handler om den jødiske rebel, Olga Benario, der i 1942 blev myrdet af nazisterne. I 1936 blev hun, som højgravid, deporteret fra Brasilien til Tyskland. Efter 14 måneder tog nazisterne barnet fra hende, og seks måneder senere blev hun gasset ihjel. Værket beskriver på skrækkelig vis en historisk skæbne, der går ind under huden: Den klaustrofobiske tid i fængselscellen og offerets afmagt over for vold og tortur.
