OFF THE HOOK

OriginaltitelOFF THE HOOK
KategoriKomedie
AldersgruppeVoksne
Cast7 totalt (2 D og 5 H)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationNordisk repræsentation
SprogDansk

Her har vi en virkelig veldrejet og meget morsom amerikansk farce. Den er ganske ny, men udspilles i 1961. Den engelske ambassadør i UN, Sir Evelyn Carstairs, har haft en lystig aften på diverse barer med daværende generalsekretær Dag Hammarskjöld. Undervejs har han truffet en charmerende dame, Angie, som han kører hjem i forholdsvis ærbarhed. I en bil, som tilhører ambassadens kok, Chester. Angie viser sig imidlertid at være gift med en meget jaloux mafioso, Phil Paglese, kendt som “”Philly the Exterminator””. Han tror nu, at Angie er ham utro med Chester og sætter sin håndlanger, Frankie, på sagen. Frankie er sicilianer og hans engelsk begrænser sig til replikkerne fra filmen Casablanca. Samtidig skal Carstairs udrede en krise med den lille stat San Martino og dens leder, oberst Novarro, som han kommer til at slå ned med en skovl, fordi han tror han er Philly the Exterminator.
Lady Carstairs har i mellemtiden fået færten af uregelmæssigheder på ambassaden og forsøger at bringe ro i lejren med sovepiller til alle. Forgæves. Men alt løser sig til sidst ind og ud af de fem døre alle gode farcer benytter sig af.