Året er 2175. Temperaturen er 60°. Ozonlaget og solen er forsvundet, og minderne, om hvordan tilværelsen engang så ud, kan nu kun ses på gamle VHS-bånd. Selvom farver, lyde, planter og dyr ikke længere eksisterer, lever viljen til at leve og til at elske stadig. Pagona kan ikke røre sin elskede, fordi han er blevet forbrændt i den fjendtlige atmosfære, og hun bliver gravid med hans overordnede. Kun 2% af alle mødre overlever fødslen, men hun beslutter sig alligevel for at satse på barnet og sin usikre skæbne.
Anja Hillings stykke er lige så meget et digt som en dramatisk tekst. Det er en kærlighedserklæring til livet og samtidig en apokalyptisk advarsel fra fremtiden, der ser tilbage på det tabte, som endnu ligger i vore hænder.
