En skildring af nære og komplekse mor- og datterrelationer. Mormor, mor og datter er vokset op under vidt forskellige samfundsvilkår og har truffet meget forskellige personlige valg.
I en dagligstue mødes de i en følelsesladet dialog om nærhed, afstand og løsrivelse: Den unge Rahel søger efter en seksuel identitet, hendes bedstemor, KZ-overleveren, savner de gamle dage under DDR-kommunismen – samt Rahels mor, der er ved at brække sig over familiens jødedom, kommunisme og seksuelle ’forstyrrelser’.
Stykket er et sjældent opgør med den antisemitisme, der herskede i DDR – og stadig hersker i det østlige Tyskland.
Salzmanns uregerlige kammerspil er krydret med skarpt, jødisk vid og lige så sylespidse dialoger. Det udspilles i et hjems intimsfære, men vender med dødsforagt blikket ud i det politiske samfundsliv. Ved brug af talrige tidsspring – og momentvist afbrudt af Rahels breve til sin bror, der er rejst i kibbutz – udvikler Salzmann tre vildt fascinerende figurer.
