Handlingen udspiller sig i en totalitær stat, hvor en fuldmægtig af myndighederne er beordret til at møde op på det kommunale slagtehus, fordi han har spurgt en forretningsdrivende, hvorfor han har en hamster til at løbe rundt i en trædemølle i sit butiksvindue. Han spørger et ungt par om vej. Det er to revolutionære, der venter på at diktatorens optog skal passere dem, så de kan myrde præsidenten. Den unge mand giver den ældre en pistol og opfordrer ham til at skyde diktatoren. Men han får aldrig affyret et skud, og da optoget er passeret, spørger han publikum om vej til slagtehuset, hvor han vil modtage sin dom.
ONE ACTS BY TENN er en række énaktere af Tennessee Williams, skrevet i 30’erne og 40’erne. De kan opføres enkeltvis eller sammen med andre. Ved opførelser i USA har man kaldt forestillingerne 5 BY TENN eller 8 BY TENN.