Morsomt, anspændt og rigt på psykologisk indsigt, beretter stykket om en brillant og uortodoks kvinde, hvis ensporede egoisme truer med at ødelægge dem, som er tættest på hende. Melanie Klein (1882-1960) kom til Storbritannien fra Berlin for at yde psykoanalyse på små børn. Handlingen udspilles i 1934, da Mrs. Klein på sin karrieres højeste bryder sammen på grund af nyheden om, at hendes søn er død i en klatreulykke. Hendes datter, Melitta, tror, han har begået selvmord som trodshandling over for deres hovmodige mor. Kampen mellem de to kvinder overføres til deres professionelle liv. Melitta er selv psykoanalytiker, og hun udfordrer hendes mors teorier offentligt. De barndomshændelser, som er kernen i konflikten, afsløres og en tredje bemærkelsesværdig kvinde, en ung psykoanalytiker, som er på flugt fra Hitler, træder ind som upartisk observatør. Hun bliver Mrs. Kleins patient og surrogatdatter. Melitta ringer forgæves på sin mors dør, men bliver afvist.
