Denne korte, rystende enakter foregår i en fangelejr, hvor nogle kvinder venter på at besøge deres fængslede mænd og sønner. Imens udsættes de for bureaukratiske ydmygelser fra magthaverne, som har forbudt deres sprog, “bjergsproget”. Den gamle kvinde kan derfor ikke kommunikere med sin søn, da hun omsider får lov at se ham. Det samme gælder den unge kvinde. Da hun ser sin mand, falder han omkuld, ødelagt af vold og tortur. Da sproget til sidst bliver tilladt, er det uden betydning, brugerne er lemlæstede eller stumme.