MOTH

OriginaltitelMOTH
KategoriBørne- og ungdomsdramatik
AldersgruppeBørn og unge
Cast2 totalt (1 D og 1 H)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationNordisk repræsentation
ForfatterDeclan Greene
SprogEngelsk

Sebastian er en 15-årig upopulær forstadsdreng med en livlig fantasi, der er besat af anime (japansk animation) og døden. Hans eneste ven er emo-pigen, Claryssa. Hun er en overvægtig kunst-freak, der med nød og næppe rangerer et trin højere end Sebastian på den sociale rangstige, men hun beskytter ham. En aften mødes de to på skolens fodboldbane, hvor de deler en flaske Malibou og deres første kys, men de er ikke alene. Skolens hårde drenge dukker op. De ydmyger og mishandler dem i den grad, at venskabet mellem Sebastian og Claryssa bliver ødelagt, og Sebastian bliver slået bevidstløs. Den næste dag vågner Sebastian op med et møl i en gladskrukke ved siden af sin seng. Han bilder sig ind, at han er blevet en engel (Sankt Sebastian), hvis mission er at redde menneskeheden. Hans desillusion bliver større og større, og Claryssa er ikke længere i stand til at hjælpe sin gamle ven … Et poetisk, hårdtslående og anmelderrost ungdomsdrama, der undersøger temaer som venskab, kærlighed, psykisk sygdom, mobning og sociale hierarkier. De to karakterer spiller alle roller (deres forældre, skolelærere, mobberne etc.), hvilket gør teksten til en polyfon og dynamisk udfordring for 2 stærke unge spillere…