En jernbanefunktionær og anarkist faldt ud af vinduet fra 4. sal i politihovedkvarteret i Milano. Var det et selvmord? Et uheld? Eller blev han myrdet? Det blev aldrig opklaret, men Dario Fo bruger historien til at skabe en højkomisk – og yderst alvorlig farce. Masser af gags – en hånd, der falder af, når den bliver rystet, et glasøje, der ryger på gulvet. Man giver sig ud for at være en anden, end man er, og får derved hemmeligheder afsløret. Hovedpersonen, psykopaten, har et utroligt snakketøj, der forvirrer, så politiet får lavet den store afsløring af sig selv.
