MODERN DANCE FOR BEGINNERS

OriginaltitelMODERN DANCE FOR BEGINNERS
KategoriSkuespil
AldersgruppeVoksne
Cast2 totalt (1 D og 1 H)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationNordisk repræsentation
ForfatterSarah Phelps

Handlingen strækker sig over et år og foregår i den umiddelbare fortid, nutiden samt fremtiden. To skuespillere påtager sig 8 forskellige karakterer, som optræder parvis over 6 scener, der danner en ring som i Arthur Schnitzlers ”La Ronde”. Stykket starter og slutter på det samme hotelværelse og med de samme karakterer. Det er en særdeles underholdende komedie om sex, kærlighed, utroskab etc. I første scene møder vi brudepigen, Frances (31) og brudgommen, Owen (33). Dernæst befinder vi os i et køkken med den forkælede, men bedragede hustru, Julia (32), og handymanden, Kieran (29). Næste scene foregår i en dagligstue hvor Frances er i gang med forretningsmanden, Russel (36). Handlingen fortsætter herefter i et anonymt rum, hvor salgsassistenten, Eleri (22), ender sammen med Owen fra første scene. I femte scene introduceres vi for moderen og onkologen, Lorraine (39), samt en anden forretningsmand, Skinner (44), mens Frances og Owen lukker og slukker i sidste scene. Store udfordringer til to skuespillere!