MÒBIL

OriginaltitelMÒBIL
KategoriSkuespil
AldersgruppeVoksne
Cast4 totalt (3 D og 1 H)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationNordisk repræsentation
ForfatterSergi Belbel
SprogDansk

Dette er en moderne, digital komedie om terror, mobiltelefoner og svigtende kommunikation. En ganske almindelig dag i en europæisk storby bliver lufthavnen udsat for et terrorangreb. To af stykkets figurer befinder sig i det brændende helvede, mens de to andre er afskåret fra at komme i kontakt med dem. Den frygtelige begivenhed kaster de fire skæbner ud i et frit følelsesmæssigt fald som ændrer deres liv for altid. Vi følger dem fra eksplosionen, hen over en række hæsblæsende situationer med forkerte mobiltelefoner og afbrudte forbindelser, frem mod at alle fire mødes på et hotelværelse et eller andet sted i storbyen. I mellemtiden er deres mobil-verdens-identitet taget fra dem. Stykket er en sort komedie om ensomme nutidsmennesker, der også reelt er hjemløse – selvvalgt hjemløse – og dermed stærkt bevægelige: mobile. Det er aktuelt nutidsdramatik fra en af Europas førende dramatikere og et opgør med tidens krav om konstant tilgængelighed og en perfekt overflade.