MINE TO SØSTRE

OriginaltitelMINE TO SØSTRE
KategoriSkuespil
AldersgruppeVoksne
Cast5 totalt (3 D og 2 H)
Variabel cast størrelseNej
RepræsentationVerdensomspændende repræsentation

Et stykke om kvinder på godt og ondt.
Werdelins seneste skuespil er en bittersød fortælling om tre ego-maniske søstre, der mødes i familiesommerhuset flere gange årligt: Den ældste søster, bestsellerforfatteren Leise, har efter tre forliste ægteskaber og flere forhold et enormt behov for at blive begæret af mænd. Boel lever livet som omsorgsfuld husmor med mand og fire børn, men har problemer med at holde styr på sig selv. Den yngste søster, Neel, er tilsyneladende ikke interesseret i at finde sig en mand og stifte familie, men finder sin viden om kærligheden i de bøger hun omgiver sig med. Den unge tjenstvillige mandlige nabo kommer til at spille en vigtig rolle i alle tre søstres liv og underliv. Han feterer og forfører dem efter tur og bliver den, der kommer til at punktere de livsløgne, som søstrene lever i. Alle tre bliver klogere i dette stykke om søsterkrig og –solidaritet og hvis styrke er den særlige werdelinske specialitet: Kvinders målen sig med hinanden. Få kan som Werdelin vise dette køns rollespil indeholdende søde minder og knive i ærmerne. Stykket er en vidunderlig morsom sædeskildring af kvindeliv her og nu – med kærlighed, der opstår og forgår, og hvor drømmen om evig ungdom rystes af den uundgåelige alderdom. Skuespillere vil finde store udfordringer i dette nye stykke. Opsætningen var en stor succes på Husets Teater i København og vandt senere årets Reumert for bedste danske stykke 2001.